← Alle ydelser

Google Annoncering

Bliv fundet når dine kunder søger — og konvertér dem til reel forretning.

Top resultatAnnonce

Hvad det er

Google Ads er Googles annonceplatform, hvor du betaler for synlighed på tværs af søgeresultater, shoppingfeeds, YouTube og millioner af hjemmesider i Googles netværk. Modsat organisk søgning (SEO), hvor det kan tage måneder at rangere, giver Google Ads dig synlighed med det samme — du vises øverst, når en potentiel kunde aktivt søger efter det, du sælger.

Det, der gør Google Ads unikt, er intentionen bag søgningen. Hvor en bruger på sociale medier scroller for at blive underholdt, søger en bruger på Google efter en løsning — de er allerede i gang med en beslutning. Det gør Google Ads til en af de mest direkte veje til nye kunder, hvis kontoen er sat rigtigt op.

Vi arbejder med hele viften af Google-produkter:

  • Search - tekstannoncer der vises øverst i søgeresultaterne, når nogen søger efter dine produkter eller ydelser
  • Shopping - produktannoncer med billede, pris og butiksnavn, ideelt til webshops
  • Performance Max (PMax) - Googles AI-drevne kampagnetype der annoncerer på tværs af Search, Shopping, Display, YouTube, Gmail og Maps ud fra ét sæt kreativer og mål
  • Display - bannerannoncer der bygger synlighed på tværs af Googles netværk af hjemmesider
  • YouTube - videoannoncer der når din målgruppe, mens de ser indhold

Hvilken kombination der giver mening for netop din virksomhed, afhænger af dit produkt, din målgruppe og dit budget — det afklarer vi altid i den indledende gennemgang.

Sådan gør vi

Hvordan vi arbejder med det

1

Analyse og research

Vi laver en grundig keyword- og konkurrentanalyse, ser på din historik (hvis du allerede annoncerer), og kortlægger hvor dine kunder faktisk søger. Det danner grundlaget for hele kontostrukturen.

2

Struktur og opsætning

Vi bygger kampagner med en struktur, der gør det muligt at måle og optimere præcist — ikke én stor kampagne der blander alt sammen. Konverteringssporing sættes korrekt op fra dag ét, så vi ved præcis, hvad der virker.

3

Annoncetekster og landingssider

Vi skriver annoncetekster, der matcher søgeintentionen, og giver sparring på dine landingssider, så trafikken rent faktisk konverterer — en velkørende kampagne kan stadig underperforme, hvis siden bag ikke er klar til at tage imod besøgende.

4

Optimering og skalering

Herfra er det løbende arbejde. Vi justerer bud, søgeord, målgrupper og kreativer ud fra data hver uge, luger ud i det, der ikke virker, og skalerer det, der gør. Du får transparent rapportering, så du altid ved, hvor pengene går hen, og hvad de giver tilbage.

Det får du

  • Komplet opsætning af konto, kampagner og konverteringssporing
  • Struktur bygget til at måle og optimere — ikke gætværk
  • Løbende optimering af bud, søgeord, målgrupper og annoncer
  • Klar, transparent rapportering hver måned — ingen fagsprog, kun tal der giver mening
  • Sparring på landingssider og konverteringsrate
  • Direkte adgang til den, der reelt sidder med din konto — ingen mellemled

Hvem er det for?

Lokale butikker, webshops, servicevirksomheder og B2B-virksomheder, der vil have flere kvalificerede henvendelser fra Google — uanset om du allerede annoncerer og vil have mere ud af budgettet, eller starter helt fra bunden.

Google Ads passer særligt godt til dig, hvis:

  • Dine kunder aktivt søger efter det, du tilbyder (fx "tømrer i Jammerbugt" eller "køb regntøj online")
  • Du vil se resultater hurtigere, end SEO typisk kan levere
  • Du har et produkt eller en ydelse med en klar søgeintention bag
Kontakt

Hvorfor er Google Ads vigtigt for lokale virksomheder?

Mange lokale virksomheder i Nordjylland konkurrerer i dag ikke kun med naboen, men med store landsdækkende aktører, der har markedsføringsbudgetter langt over det, en lokal virksomhed normalt sætter af. Google Ads er en af de få kanaler, hvor du kan konkurrere på lige vilkår — for her handler det ikke om, hvem der har det største brand, men om hvem der rammer bedst med relevans, struktur og bud.

Med lokal målretning kan du sikre, at dine annoncer kun vises for folk i dit område, hvilket gør budgettet mere effektivt og reducerer spild på irrelevante klik. Kombineret med korrekt tracking kan du se præcis, hvilke søgeord og kampagner, der reelt fører til kunder — og skalere det, der virker.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Kundecases

Det siger vores kunder

Lokale virksomheder i Nordjylland, vi arbejder sammen med hver dag - og resultaterne de oplever.

Jeg er tryg ved at lade Lokal Marketing Partner håndtere min markedsføring. De leverer, og jeg kan koncentrere mig om at drive forretningen.

Jacob Grønlund

Ejer, Maxishoppen.dk

Vi har samarbejdet med Lokal Marketing Partner i flere år, og de har været en stor del af vores vækst. De hjælper os med både Google Ads, Facebook-annoncering og produktion af video og billeder til vores sociale medier. Det er en stor tryghed at have en samarbejdspartner, der forstår vores forretning.

Tanja Wendel

Jekas Hund & Kat

Lokal Marketing Partner har været en uvurderlig samarbejdspartner i udviklingen af vores bosætningskampagne 'Løgstør Tættere På'. De har stået for hele processen - fra idéudvikling og strategi til hjemmeside og annoncering.

Torben

Løgstør Handler ApS

Klar til at komme i gang?

Tag en uforpligtende snak og lad os tale om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.

Kontakt
Kontakt